Pete Townshend kaldte ubevidst power pop. I 60'erne brugte guitarist fra The Who denne betegnelse til at beskrive sin bands stil som en måde at forbinde dem til grupper som Beach Boys og andre kloge, melodiske pop acts, som Townshend beundrede. Power pop, som det voksede frem, blev en slank søster til punkrockens "brænd alt ned" ethos, men dens musikalske konservatisme giver den et ret nørdet udtryk. Weezer-videoen til Buddy Holly, hvor bandet optrådte i jakkesæt og briller, var ikke langt fra sandheden.
nPower pop er noget let at definere, men det er en lyd, der er let at forme. Efter at grupper som Big Star og Cheap Trick definerede fundamentet i 70'erne, begyndte mange grupper at inkorporere forskellige aspekter af lyden med varierende grader af succes. Det fik et comeback i 80'erne med bands som The Knack og dBs, der gav det et new wave spin. 1990'ernes alternative rock boom introducerede en ny guidebog - Kurt Cobain beskrev Nirvana som 90'ernes version af Cheap Trick, og den paradigmeskift, de inspirerede med Nevermind, skabte en frugtbar grund for popsangskrivere og musikere at slå igennem. Med det i tankerne, her er en udforskning af ti udgivelser, der er essentielle for power pop-genren og også vigtige for din rock/pop-samling.
![](\"https://cdn.shopify.com/s/files/1/0069/3465/9162/files/big_star_radio_city.original.jpg?v=1632983114\")
\n \n Big Star: Radio City
\nBig Star har fået betegnelsen \"kultband\" til at følge dem hvor end de går. Det er trist at tænke på deres verdensomspændende ambitioner — indlejret i deres albummikler som #1 Record — og hvordan de ønskede at være det første og sidste ord inden for Beatlesque pop. Udfordringen med Radio City var at se, om guitarist/vokalist/sangskriver Alex Chilton kunne bevise, at han kunne fortsætte uden lånepartner Chris Bell, som forlod efter den kommercielle fiasko med #1 Record. Lettelsen ved at høre Radio City er, hvordan Chilton ikke kun levede op til forventningerne, men i sagens natur overgik #1 Record i processen. Det er en mere løs og sparsom affære i nogle dele, men hans (og resten af bandkammeraternes) greb om melodi og sangskrivning var ikke tilbageholdt: sporene fra \"You Get What You Deserve\" til \"Morpha Too\" har nogle af Big Stars bedste popkompositioner på plade. Chilton havde sin bedste ballade til dato i det klokkeklare “September Gurls,” med sin guitararpeggio direkte fra Byrds' sangbog, mens trommerne skubber det langs en livlig skridt. Det er en tilgang, der er blevet forsøgt mange gange af efterligningsbands, der søger noget af Big Stars magi, men ingen ser ud til at have ramt den idylliske men angstfyldte følelse, som Chilton gør her.
Related Articles
Bliv medlem af klubben!
Tilmeld dig nu, fra 44 $
Kvalitetsmusik. Leveret til din indbakke.
Exclusive 15% Off for Teachers, Students, Military members, Healthcare professionals & First Responders - Get Verified!
