Vinyl og videospil: Banjo-Kazooie

Vinyl og Videospil af Joe Fuller viser store spil gennem hele mediets livscyklus, samt musikken, der ofte tragisk bliver overset. Forvent at se det gode og det dårlige ved hvert spil og det vinyl soundtrack, der følger med.

Hvis du er lige så passioneret en gamer som jeg, så er du sandsynligvis bekendt med den vidunderlige nostalgi, et enkelt ord kan fremkalde. Du siger "Triforce," og mit sind fyldes med billeder af A Link to the Past. Mit skøre sind kan også lide at lave mindre åbenlyse associationer. Hver gang jeg hører "måge," tænker jeg på den deprimerende strandscene i Final Fantasy VI. De fleste associationer er en stille eller semi-stille ord-til-billede, men der er en sjælden lejlighed, hvor tankerne altid begynder som en auditiv flashback.

Banjo-Kazooie, mit yndlingsspil fra Nintendo-64/Playstation 1 æraen, er det spil, der gør dette ved mig.

For dem uindviede, Banjo-Kazooie var Rares svar på Super Mario 64, der søgte at vælte den moustachede maestri via et bjørn og fugl partnerskab. Selvom spillene var meget ens i opbygning, havde Banjo-Kazooie strammere kontroller, et større udvalg af bevægelser, elskelige karakterer og et fremragende soundtrack der bragte liv til hvert område besøgte. Jeg havde for nylig mulighed for at genbesøge denne klassiker gennem Rare Replay på Xbox One, og mens spillet bestemt viser sin alder (kamera kontrollerne har come a LONG way siden 1998), er musikken stadig lige så mindeværdig som nogensinde. Tidligere i år annoncerede iam8bit, at de ville presse Banjo-Kazooie soundtracket på vinyl. Jeg kvidrede den nøjagtig samme prepubertale kvidren, som mit 11-årige jeg lavede efter at have åbnet spillet til jul.

Før jeg går ind i musikken, vil jeg gerne diskutere indpakningen. Albummet er en dobbelt LP. Den første plade er en mørkebrun farve, med en cappuccino-farvet label, der matcher Banjo’s palet godt. Den anden er en lys rød vinyl med en endnu lysere gul label, for at matche Kazooie’s varemærkefarver. Farverne er exceptionelle og anderledes end nogen andre i min samling. Kunstværket, der er til stede, er fænomenalt. Jacub Gagnon har gjort et fremragende arbejde med at genskabe det heroiske par i en semi-realistisk skildring. På omslaget ses Banjo som en brun bjørn iført en form for tandhalskæde. Kazooie er tegnet som hvad jeg ville forestille mig, at en virkelig breegull ser ud, hvis en skulle eksistere.

Nu til den del, som alle har ventet på: musikken. Lad mig begynde med at sige, at musikken er ikonisk, uanset hvilket medium den præsenteres gennem. Grant Kirkhope har skrevet en stor del af Rares katalog, og dette inkluderer alle Banjo-Kazooie spillene, Perfect Dark, Viva Piñata, og mange af Donkey Kong spillene. Alle der har spillet spillet kender sangene godt, da de var i gentagelse, mens du gennemsøgte hvert niveau for hver samlerobjekt. Vinylversionen af soundtracket er arrangeret i kronologisk rækkefølge; der matcher rækkefølgen, som en spiller oplever sangene i spillet. Der er 4 numre på vinyludgivelsen, der ikke findes i det originale soundtrack, og da jeg aldrig har lyttet til soundtracket for sig selv, blev jeg overrasket over nogle af de lyde, der findes i numrene. Bubblegloop Swamp har frøernes kvæk, som kan høres i baggrunden, insekter og fugle summende og kvidrende på Click Clock Wood, og vinden kan høres på både Freezeezy Peak og Gobi’s Valley.

Jeg fandt, at denne udgivelse bedst egner sig som et samlerobjekt for hardcore fans af spillet. Musiken er virkelig vidunderlig, og jeg mener, at det burde opleves af alle. Men det bør gøres på den måde, det var tiltænkt, ved at tage en controller og fordybe sig i den smukke verden, Rare har skabt.