En Teena Marie Introduktion

James' hånd var så varm i slutningen af 70'erne, at Motown begyndte at parre ham med forskellige kunstnere som producer og sangskriver. James var planlagt til at arbejde med Diana Ross — for at give hende en funk makeover — men det ændrede sig, da James hørte demoerne fra en sangerinde på Motown, som for nylig havde forladt sit band for at blive sanger på pladeselskabet. Hendes navn var Mary Christine Brockert, men du kender hende bedre som Teena Marie.

Du modtog Teena Maries fjerde LP, It Must Be Magic i din Anthology boks; her er hvor du skal gå videre i dine studier af den store Lady T.

Wild And Peaceful (1979)

James skrev og co-producerede det meste af Maries debut LP, Wild And Peaceful, som blev et beskedent hit på R&B hitlisterne. Han opmuntrede Marie til at være en sangskriver, og hun arbejdede sammen med James i studiet og lærte produktion og sangskrivning fra ham. Marie blev noget af en urban legende under den første runde af promotion for albummet, da ingen kunne tro, at hun var en hvid kvinde, især da det var på Motown og produceret af Rick James, og albummet i sig selv ikke havde billeder af Marie på det til at bekræfte eller afkræfte. Men Marie blev den første hvide kvindelige performer på Soul Train i 1979, som optrådte for et stort publikum på TV og bekræftede, at hun faktisk var hvid, og ville senere blive den mest produktive hvide performer i programmets historie. Albummets fineste nummer er hendes cover af Temptations' "Don't Look Back", men hendes duet med James på "Every Little Bit Hurts" viste deres volatile kemi.

Lady T (1980)

Til sit andet album arbejdede Marie med Richard Rudolph — Maya Rudolphs far, og vigtigst af alt, en producer og sangskriver med sin kone, Minnie Riperton — da hun følte sig modig af, hvad hun havde lært fra James, men bad Rudolph om at hjælpe med produktionen. Albummet ville blande rock, funk, R&B og proto-rap, et album der var meget grimmere og stinkende end coveret antyder. Hun ville gå under navnet Lady T resten af sit liv, med "Behind the Groove" som en af hendes mest kendte sange.

Irons In The Fire (1980)

Til sit andet album i 1980 gjorde Teena Marie noget, der var sjældent for en kvindelig kunstner på Motown: Hun producerede selv Irons In The Fire, hvor hun skrev eller co-skrede alle sangene på albummet. Det var et kommercielt hit, takket være de klare kald af "I Need Your Lovin'" og "Young Love." Men det er i dybere cuts som "Chains" og "Tune In Tomorrow", at du hører Teena Marie i al hendes pragt; hendes stemme var en kæmpe shotgun, hun kunne bruge til både ballader og rave-ups.

Robbery (1983)

Teena forlod Motown efter It Must Be Magic, efter en retssag der blev berygtet. Teena kom i en skænderi med Motown-eksperter om hvordan og hvornår de frigav hendes nye musik, og blev i det væsentlige "shelved" af Motown, som nægtede at udgive ny musik fra hende. Maries sag fandt, at pladeselskaber ikke kan holde en kunstner under kontrakt og også nægte at udgive ny musik fra dem, hvilket førte til, at Marie blev droppet og hoppede til Epic Records for det meste af resten af sin karriere. Hendes første album for Epic var Robbery, et glitrende storbudgetalbum, der mest blev et must-have på grund af "Casanova Brown", en knapt skjult sang om Teenas forhold til Rick James. Teenas fortolkning af sangen er forbløffende: Hun rammer en vedholdende tone i midten, som ville efterlade de fleste andre sangere på jorden ude af stand til at følge med.

Starchild (1984)

Teena Maries sjette LP startede trenden, der ville føre hende til den næste halvdel af sin karriere: Hun var altid mere inspireret af Janis Joplin end nogen anden kunstner, og hun begyndte at inkorporere flere rocklyde i sit dygtige arbejde med funk og R&B. "Lovergirl" — med sine energiske pop rock guitar riffs — ville blive Teenas største pophit (den ville nå No. 4 på Billboard), og albummet ville være hendes bedst sælgende. Kom for "Lovergirl", men bliv for "We've Got To Stop (Meeting Like This)", en duet med Ronnie McNeir.

Emerald City (1986)

Guitaren på coveret gør det klart for Emerald City: Teena Marie laver rock nu. Albummet har stadig noget R&B smag, men det er hovedsageligt bygget på guitar og store rock trommer, og har et bogstaveligt Stevie Ray Vaughan solo ("You So Heavy"). Hun chartede stadig højere på de sorte albums hitlister end pop hitlisterne, men det er nok, fordi dette album har et Bootsy Collins feature (titelnummeret). Maries efterfølgende albums legede med mere rock og blues, men dette er det fineste eksempel på den musikalske grænseudvidelse, hun ville producere.

Congo Square (2009)

Congo Square var Maries sidste album, før hun døde i 2010, og det eneste hun ville udgive for Stax records. Selvom albummet lyder som 2009, viser det, at Maries genre-udfordrende og grænseløse stemme stadig havde dygtighed og kraft 30 år efter hun første gang underskrev med Motown. Duetten med Howard Hewitt fra Shalamar, "Lover’s Lane", er højdepunket her.