Referral code for up to $80 off applied at checkout

Marissa Nadler om ni albums der inspirerer hende

Den May 16, 2016

Marissa Nadlers fantastiske syvende album, Strangers, er et af vores yndlingsalbums i år indtil nu. Vi sælger det i vores butik denne måned, men det var ikke nok til at vise vores påskønnelse: Vi fik Marissa til at sende os en liste over de 9 albums, der er hendes største inspirationer.

1. Patti Smith: Horses

Patti er en stor inspiration for mig, og hun har altid været forfriskende uafhængig af konventioner. Hun er en kraftfuld personlighed, og denne plade lyder lige så frisk i dag, som da den udkom i 1975. En af grundene til, at dette albums tidløshed er så markant, er Patis intense og smukke beherskelse af det engelske sprog. Jeg har inkluderet et uddrag af et af mine yndlingsvers fra "Land" nedenfor.

En af de andre fantastiske ting ved dette album er dets musikalske spændvidde. Sangen "Free Money" indkapsler perfekt hendes evne til at opbygge en sang fra en smuk og delikat ballade til en fuld rocker på et par minutter.

Fra "Land":

“Og jeg kiggede på Johnny og gav ham en gren af kold ild (i menneskets hjerte)

Våndene kom ind som arabiske hingste

Gradvis svømmede de ind i havheste

Han greb fat i klingen og trykkede den mod sin glatte hals

(skeen)

Og lod den gå dybt ind

(årerne)

Dyp ind i havet, til havet af muligheder

Det begyndte at størkne

Dyp ind i havet, til havet af muligheder

Det begyndte at størkne i min hånd

Og jeg følte længslenes pile”

2. Nina Simone: Nina Sings The Blues

Mine yndlingsnumre fra dette album er "My Man’s Gone Now," "Since I Fell For You" og "In The Dark."

Jeg opdagede Nina Simone i gymnasiet. Jeg gik til den nu lukkede pladebutik i min hjemby og fik fat i et par af hendes kassettebånd, herunder Nina Sings The Blues. Jeg blev faktisk ledt til hende af filmen Point Of No Return, hvor Bridget Fondas karakter er besat af hende. Jeg var målløs og så taknemmelig for, at jeg havde fået fat i hendes musik. Nina er endnu en stærk og inspirerende kvinde, der levede sit liv som en banebryder og brød ned hver grænse, der stod i vejen for hende. Hendes stemme er jordnær og kvindelig og noget evigt beroligende og bevægende.

3. Joni Mitchell: Hejira

Joni Mitchells Blue er et album, der findes på mange menneskers top 10-lister, med god grund, så jeg tænkte, at jeg ville nævne et andet af hendes album, som har haft en dyb indflydelse på mig. Hejira (et arabisk ord, der betyder rejse) er en øde og ekspansiv plade, hvor Joni er på toppen af sine evner. Jeg opdagede for nylig, at Joni skrev dette album på en biltur tværs over USA og blev inspireret af flere kærlighedsforhold, hun havde undervejs. At lytte til denne plade er som at kigge ud af det ene lange togvindue på en endeløs rejse tværs over Amerika. Jaco Pastorius’ vandrende og friformede bassgange tilføjer følelsen af snoede motorveje og endeløse driftende byer.

Jeg ville anbefale Ladies Of The Canyon, Clouds, Blue, For The Roses, Court and Spark og Hejira til dem, der er nye til Joni Mitchell. De uskyldige og lejlighedsvis idealistiske tendenser i Clouds og Ladies Of The Canyon udvikler sig langsomt til desillusion og finmæssigt udformet realistisk observation i både Court og Spark samt Hejira. Mit yndlingsnummer på Hejira er "Amelia," hvor Joni skriver:

“Jeg kørte over den brændende ørken, og jeg så seks jetfly, der efterlod seks hvide dampstriber over det triste landskab. Det var hexagrammet fra himlen, det var strengene fra min guitar, Amelia, det var bare en falsk alarm.”

I hendes egne ord: "Jeg formoder, at mange mennesker kunne have skrevet mange af mine andre sange, men jeg føler, at sangene på Hejira kun kunne være kommet fra mig."

4. Leonard Cohen: Songs from A Room

Jeg er en dedikeret Leonard Cohen-fan, så jeg kunne have sat ethvert af hans albums på denne liste. Ikke mange mennesker kan slå den tidligere poetiske laureat fra Canada på lyrikfronten. Dette album er særligt sonisk sparsomt og efterlader plads til hans poesi til at skinne. Hans klassiske fingerplukkede guitar er den perfekte akkompagnement, bortset fra at mundharpen kvitrede her og der på et par sange og nogle andre smagfulde nuancer af farve.

"Seems So Long Ago Nancy" har i årevis været et af mine yndlingsnumre, punktum. Det er min go-to på dette album, selvom det er en fantastisk lytning fra start til slut.

Fra "Seems So Long Ago, Nancy":

“Og nu ser du dig omkring, ser hende overalt,

mange bruger hendes krop,

mange børster hendes hår.

I nattens hul

når du er kold og følelsesløs

hører du hende tale frit der,

hun er glad for, at du er kommet,

hun er glad for, at du er kommet.”

5. Catherine Riberio & Alpes: Paix

"Jusqu'à Ce Que La Force Me Manqué" er mit yndlingsnummer fra dette album. Catherine Ribeiro er en fransk eksperimenterende og avantgarde sangerinde. Hun minder mig om Edith Piaf på den måde, at hendes stemme er et redskab for smerte og sorg. Dette er en fortryllende psykedelisk rejse og en fantastisk vokalpræstation. Jeg har læst lidt om hendes biografi, da hun forbliver lidt af en gåde for mig. Hun havde en problematisk barndom og var inde og ude af asyler, mens hun voksede op i krigshærgede Frankrig, skønt hun er af portugisisk afstamning. Jeg tror, at en del af, hvorfor jeg kan lide hende, er, at hun er i stand til at tage sine problemer og vanvid og direkte oversætte det til rå lydkraft. Disse sange er på én gang både skræmmende og smukke.

6. Paris Texas Filmlydspor

Dette er Ry Cooders soundtrack til Wim Wenders-film med samme navn. Det er fantastisk, hvordan en simpel ensom slide steel-guitar melodi kan fremkalde et helt land og en hel livstid af minder. Dette album, indspillet i 1970, fungerer vidunderligt som et soundtrack, men står også på egne ben, i det mindste for mig.

7. Julee Cruise: Floating Into The Night

Dette perfekte samarbejde mellem Julee Cruise, Angelo Badalamenti og David Lynch er et tidløst og hjemsøgende album. Det trækker på 50'ernes og 60'ernes pigegruppeæstetik, men med en ond og skæv kant. “Falling” og “Rockin’ back inside my heart” blev begge brugt i Twin Peaks-soundtracket, så mange mennesker kender måske de sange. Men Floating Into The Night som et helt album er uplettede og perfekt til natten.

8. Elliot Smith: Either/Or

Dette er nok mit yndlingsalbum af Elliott Smith. "2:45" ... min go to.

Det bevarer stadig noget af den lo-fi fuzz, der fik mig til at forelske mig i Elliotts musik i første omgang, men disse sange... det ene efter det andet er fuldt udrealiserede og dybt berørende.

9. Beach Boys: Pet Sounds

Yndlingsnummer: "Caroline, No," som er blandt mine yndlingssange gennem tiderne. Der er blevet skrevet meget om dette album, så jeg har ikke mere at tilføje til samtalen, udover at være en af de mange, der nævner det som en stor inspiration og indflydelse.

Del denne artikel email icon

Bliv medlem af klubben!

Tilmeld dig nu, fra 44 $
Indkøbskurv

Din indkøbskurv er i øjeblikket tom.

Fortsæt med at browse
Lignende plader
Andre kunder købte

Gratis levering til medlemmer Icon Gratis levering til medlemmer
Sikker og tryg betaling Icon Sikker og tryg betaling
International forsendelse Icon International forsendelse
Kvalitetsgaranti Icon Kvalitetsgaranti