“Parker i New York er få og langt imellem,” siger Tamsin Wilson, mens hun sidder på en solfyldt ude cafe i Brooklyn. “Hvor der viser sig et grønt kvadrat, er det sjældent grønt. Det er bare et betonhul.” Hun kvalificerer observationen med et bittert grin. “Ikke helt det samme.”
Den blide musiker fortæller mig om sin frustration over manglen på tilgængelig grønne områder i byen. Vi diskuterer hendes kommende debutalbum, I Go Missing In My Sleep, som udkom den 28. april. Sammen med to nære venner som det eksperimentelle folktrio Wilsen har hun skrevet et album, der er lige så blidt og omsluttende som dens nysgerrige titel antyder. Måske er det selve nysgerrigheden, og dermed usikkerheden, der er den underliggende strøm, der bevæger Wilsons skrivning. Hendes første ord på albummet vidner om dette: “Åh, jeg undrer mig over, hvordan du bevæger dine hundrede små ben,” undrer hun sig stille over åbningsnummeret “Centipede.” Det er en næsten barnlig tanke; man kunne forestille sig en ung person, der trækker i sine forældres ærme og spørger, hvordan en hundredbenet insekt kan koordinere sine mange lemmer. Det er også eksplicit visuelt, hvilket passer godt med Wilsons baggrund som visuel kunstner.
Luke Ottenhof er freelance skribent og musiker med otte tæer. Han kan godt lide pho, boutique rørforstærkere og The Weakerthans.
Exclusive 15% Off for Teachers, Students, Military members, Healthcare professionals & First Responders - Get Verified!