Julian Edwin "Cannonball" Adderley fik New Yorks jazzmiljø til at tale, lige så snart han trådte ind på scenen i 1955. Oprindeligt fra Florida, havde denne udadvendte mand til hensigt at forfølge kandidatstudier og kom til Manhattan for at gøre det. Han havde været dirigent for skoleorkestret på Dillard High School i Ft. Lauderdale og havde også en lokal tilhængerskare som musiker der. Han og hans bror Nat havde spillet med Ray Charles i 1940'erne. Men han kom ikke til New York for specifikt at spille i klubberne. Han ønskede en højere uddannelse. Ved en tilfældighed blev han i en nat bedt om at slå sig sammen med Oscar Pettiford på Café Bohemia, og det ændrede alt. Snakken om en ny Charlie Parker på scenen begyndte straks.
Snart havde Adderley dannet en gruppe med sin bror, og de arbejdede i klubberne og indspillede en række albums for Savoy og EmArcy Records. Til sidst blev Cannonball indkaldt til at slutte sig til Miles Davis Sextet, som han spillede med i to år. Efter at han forlod Davis' gruppe, gik Cannonball videre til at hjælpe med at banebryde soul jazz, post-bop og en række andre subgenrer.
Adderley var en festglad fyr, der elskede at få publikum til at have det sjovt, men han var også en tankevækkende kunstner, og han tog det op i hver genre, han spillede i. Åh, om det kælenavn? I Adderleys ungdom forsøgte en fyr i en af hans tidlige grupper at gøre nar ad hans vægt ved at kalde ham en “kanibal”, men udtalte det forkert som can-i-bol. De andre bandmedlemmer brugte “can-i-bol” for mildt at gøre grin med den påtænkte håner, og navnet udviklede sig til Cannonball. Eller sådan lyder historien. Uanset hvad, her er de 10 bedste Cannonball Adderley-album, du skal eje på vinyl i kronologisk rækkefølge.
Adderleys debut fra 1955 satte tonen for, hvad der skulle komme. Mens den er fuld af dansbare numre, er Cannonballs solopartier her eventyrlige og selvsikre. Åbningstracket, Spontaneous Combustion, starter med en spidse klaverfigur, før bandet springer ind i et blueset groove perfekt til en aften med dans i klubben. Som nummeret skrider frem, skifter det gear og vi rammes af både bas- og trommesoloer. Det er klassisk Cannonball; altid klar til en god tid, men glemmer aldrig, at jazz også er en kunst. Eller måske vice versa. Denne stemning fortsætter gennem albummet hele vejen til slutningen. Absolut en fantastisk forårslytning.
\nPræsenterer var også debut for Cannonballs bror og livslange samarbejdspartner, Nat Adderley. Nat, som var en seriøst dygtig trompetist, ville have sit eget soloalbum ud kun to uger efter Præsenterer Cannonball Adderley ramte gaden. Også med Adderley-brødrene var Donald Byrd, Horace Silver, Hank Jones, Paul Chambers, Kenny Clarke og Jerome Richardson. Alle legender fra den klassiske bebop æra af jazz.
CJ Hurtt is a record nerd and writer who lives in a remote fishing village in the Pacific Northwest. His work has appeared in Word Riot, various games for Aegis Studios, and Brain Scan Comics.
Exclusive 15% Off for Teachers, Students, Military members, Healthcare professionals & First Responders - Get Verified!